Tegneserier

På siden her kan du se tegneserier med mig som bagmand. De kan alle købes i din lokale bogforretning eller på forlaget AZOBE BOOKS hjemmeside

Tegneserie Koglespil i Svanninge
KOGLESPIL I SVANNINGE AF RENE BIRKHOLM Koglespil i Svanninge er album nr. 2 i serien med Chili Gomobo, 82 sider. Tegneserie om gadeartisten Chili Gomobo på planeten Raktus. I dette album møder Chili jordboen Molly. Hendes kæreste er voldelig, doven og fordrukken. Hun lider af migræne og er snart desperat. Er der mon hjælp at hente i den alternative behandlings verden? Måske vil akupunktur eller magi hjælpe? Molly prøver, men alt går helt galt, da morderiske trolde, hekse og væsner fra andre tidsperioder invaderer hendes liv!
Tegneserie Rugemødrene på Raktus af Birkholm alias rebi Danmark Odense Fyn tegneren.dk
RUGEMØDRENE PÅ RAKTUS AF RENÈ BIRKHOLM. Album nr. 1 i serien med Chili Gomobo, 82 sider. Chili Gomobo er gadeartist på planeten Raktus. Hans oldgamle robot hjælper til. Den er klodset og irriterende, og det går skidt med indtjeningen. Omkring dem hersker et ulmende kaos. Mennesket har taget magten på planeten. Anført af en halvgal præsident og ved hjælp af hypermoderne teknologi udnytter de hæmningsløst alle klodens ressourcer. Herskerne har blandt andet opbygget en rugemorindustri, der tiltrækker kunder fra hele universet. Men denne forretning har kæmpe omkostninger for planetens oprindelige beboere, der dog snart har fået nok …