Jeg har tidligere arbejdet med illustrationer til andres børnebøger. Nu har jeg kastet mig ud i at skabe mit eget værk, hvor jeg både agerer tegner og forfatter. Børnebogen “Natteliv” udforsker et barns møde med nattens mysterier og de udfordringer, der opstår, når monstre dukker op mellem gulvbrædderne, lige efter forældrene har sagt godnat og forladt børneværelset.
I skriveprocessen oplevede jeg, at historien fik sit eget liv, og karaktererne begyndte nærmest at diktere handlingen. Universet blev levende, og jeg skrev og tegnede nærmest med ført hånd, idet karaktererne i historien bestemte retningen.
Det føltes næsten magisk, men var faktisk også en lidt bekymrende oplevelse. Pludselig gik det nemlig op for mig, at jeg var ved at skabe en børnebog, som måske var for uhyggelig for børn. Var jeg ligefrem ved at lave en børnebog, der er forbudt for børn?
Jeg mindedes min egen barndom og hvordan film og bøger påvirkede mig. Jeg husker især en scene i Disneys gamle tegnefilm med Snehvide, hvor den onde stedmor nede i slottes mørke kælder forvandler sig til en heks og skaber et forgiftet æble. Den scene ødelagde min nattesøvn i flere måneder.
Med disse erindringer in mente var jeg noget nervøs for, hvordan min egen børnebog ville blive modtaget.
Nu er børnebogen udkommet, og for nylig skulle den så stå sin prøve i virkeligheden. Min voksne søn læste den højt for sin datter, mit 5-årige barnebarn, og jeg iagttog nervøst reaktionen. Jeg sad ved siden af og fulgte oplæsningen med tilbageholdt åndedræt. Var der en rynke i panden, et lille suk eller et glimt af undren? Var den for uhyggelig, kedelig eller noget helt andet? Tankerne hvirvlede rundt i hovedet, mens jeg ventede på, at oplæsningen ville afsløre, om bogen ville gribe barnets fantasi eller efterlade det uengageret.
Heldigvis viste det sig, at barnet var opmærksomt og engageret i historien uden at blive skræmt.
Jeg tror børns virkelighed i dag er anderledes end den var, da jeg selv var barn. Til halloween spiser de slik, der til forveksling ligner afhuggede fingre, og de pynter med plastikskeletter. På et utal af medier bombarderes de med alskens filmiske effekter. Da min egen datter så Disneys Snehvide-film, bemærkede hun dårligt nok den skrækindjagende scene, der ødelagde min nattesøvn som barn. Børn i dag er åbenbart betydeligt sværere at skræmme.
Yderligere positive reaktioner fulgte, da bogen blev præsenteret for et 11-årigt barnebarn, der havde fået den som lektielæsning. Bogen blev læst på rekordtid, og hans efterfølgende ros på Snapchat varmede mit forfatterhjerte.
Dette, sammen med en positiv lektørudtalelse, har gjort “Natteliv” tilgængelig ikke kun i bogforretninger, men også på biblioteker landet over.
