Om mig

Professionel tegner!

René Birkholm

Rene Birkholm tegneren.dk

Rene Birkholm tegneren.dk

René Birkholm og bagmand for kridskradserierne på denne hjemmeside. Da jeg var lille måtte man underholde sig selv. Ingen computerspil og få børneprogrammer på tv. De “raske” drenge spillede fodbold og skød med luftbøsse. Jeg tegnede. Og tegnede. Og tegnede.. Og det gør jeg stadig. Til forlag, aviser, reklamebureauer – ja alt mellem himmel og jord.
Jeg er uddannet som grafisk designer på Designerskolen i Kolding. Et lækkert sted med stor frihed for den studerende til at fokusere på netop det han brænder for. Efter Designerskolen gik turen, omkring en ansættelse på reklamebureau, til min nuværende beskæftigelse som freelance illustrator og designer med sideløbende undervisning på Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense, hvor jeg underviser i design, animation og 3D. Senest har jeg taget en såkaldt Master of Computer Mediated Communication på Roskilde Universitetscenter.

3d animation

Dette er en karakter jeg har lavet i 3d. Den er sat i bevægelse som en Loop video. Jeg laver alt indenfor 3d fra modelering af produkter og arkitektur til character design og animation.

Se videoen

Fagområder

Her er et udpluk af hvad jeg kan lave

Kontakt mig

Tøv ikke med at kontakte mig,
Jeg glæder mig til at snakke om jeres projekt

Error: Please check your entries!
Du er altid  velkommen til at kontakte mig og få et tilbud på en konkret opgave.  Ring 40 50 80 17 , skriv en mail til mig på mail@tegneren.dk eller gør brug af kontaktformen på denne side.

Prisen på  illustrationer varierer. Der er forskel på at lave en humoristisk og en realistisk illustration eller for den sags skyld en skitse til et storyboard.  Tidsforbruget afhænger af tegnestilen, detaljeringsgraden, om den skal farvelægges osv.

Tiden til idearbejde, inden selve illustrationen påbegyndes, kan også variere.  Af og til er ideen oplagt eller kunden har selv udviklet den, inden han kontakter mig. Andre gange kræver den lidt længere tid, hvor jeg skiftevis brainstormer og skitserer.  Til tider ønsker kunden at se en skitse inden den endelige version fremstilles.

Den laver jeg så i blyant eller tusch og mailer til kunden, så han kan danne sig et indtryk, kommentere og godkende inden jeg går i gang med den endelige tegning, der også fremsendes pr mail i det grafiske format, der måtte ønskes.

Tegnerens kontor

Højen 23
5330 Munkebo
Danmark

+45 40508017
mail@tegneren.dk